Brug video voicemail i forbindelse med salg

Når man tænker på salg og sælgere, får de fleste en lidt dårlig smag i munden. Sælgere kan være anmassende og vil ikke tage nej for et svar, nogle kan være decideret uforskammede. Mange har nok oplevet en sælger der agerer på denne måde, men det er stadig et stereotypisk billede af en sælger.

Salgsafdelingen i din virksomhed trænger måske til et boost for at overtale flere til at handle med jer, og her kommer video voicemail ind i billedet. Det har vist sig, at det fremmer muligheden for et salg, hvis en potentiel kunde bliver mødt med en video voicemail frem from en generisk og upersonlig tekst-mail.

Animationsvideo, eventvideo, on boardingvideo, casevideo, profilvideo og content marketing mm. fra digitalt bureau Founthouse Videoproduktion.

Hvorfor gør video voicemail en forskel? Forskellen imellem en video og en generisk tekst er, at den potentielle kunde kommer til at ‘møde’ sælgeren ansigt til ansigt og kan ende med at føle at de kender vedkommende, hvilket fremmer muligheden for et salg – det skaber en form for personlig relation fra første sekund.

Det personliggør kontakten på en måde som tekst og endda en telefonsamtale sjældent kan. Vi mennesker reagerer mere på at kunne se ansigtet på den person vi taler med, og det fremmer tilliden at man føler man opnår en mere personlig kontakt, fordi man ved hvordan personen i den anden ende ser ud, taler og gebærder sig.

 

 

Hvordan kommer man i gang med video voicemail? Video voicemail fungerer lidt på samme måde som introduktions videoer og andre lignende videoer. Du kan lægge dem på din webside, men kun dele dem med den person de er beregnet til, og så sende dem en mail med et link til videoen.

Linket kan være i form af en thumbnail, der viser dit smilende ansigt, og også her har det vist sig, at modtageren er meget mere motiveret til at klikke på et link med en video end de er til at læse en tekst.

For at optage en god video voicemail er her nogle få retningsregler, der kan hjælpe dig til at få det bedste ud af videoen før du sender den til en potentiel kunde.

  1. Forbered dig på at sidde foran kameraet. De fleste mennesker er ikke vant til at blive filmet og det kan være svært at slappe af og virke naturlig de første par gange. Derfor er det en god ide at gøre et eller andet for at slappe af, så du ikke sidder og stirre stift ind i kameraet eller sidder og hakker rundt i teksten, fordi du er nervøs.
  2. Indstil din computer korrekt. Sørg for at kameraet er i øjenhøjde, og helst lidt højere. Find et sted med godt lys, helst naturligt lys, og find et stille sted, hvor du ikke bliver afbrudt.
  3. Prøv så vidt muligt at klare optagelsen i første forsøg. Ved for mange gentagelser kan du risikere at videoen bliver mekanisk og monoton. Det gør ikke noget at der er et par smuttere i videoen. Det gør den mere menneskelig og nemmere at relatere til. Ved slutningen kan du invitere dem til at svare med det samme, eller give dem muligheden for at læse mere om virksomheden eller noget i den stil. En god CTA (call-to-action) er meget vigtigt i denne sammenhæng for at give modtageren en mulighed for at reagere på din video.
  4. Efter du har sendt din video voicemail afsted, kan du overveje hvor du ellers kan bruge video henne i forbindelse med et salg. Du kan for eksempel sende en takke-besked til kunden i form af video, hvis de vælger at handle med din virksomhed, eller du kan introducere andre medlemmer af dit team, som kunden vil komme til at arbejde med.

Undersøgelser taler for at bruge video voicemail. Forskellige undersøgelser om hvorvidt det faktisk gør en forskel, om man bruger video eller ej, har bevist at der er en stigning i hvor mange leads der bliver kunder igennem brugen af video voicemail. Det er nemmere at relatere til en sælger, når man ved hvordan de ser ud og hvilken udstråling de har på videoen – og dette kan konvertere dit lead til en kunde.

Det handler om tillid, om hvor vidt man føler man kan stole på personen i den anden ende, og der kan en video voicemail give et rigtig godt indtryk. Den potentielle kunde får lov til at ‘møde’ sælgeren og danne sig et indtryk af hvem han eller hun er.

Selvom kontakten måske ikke bliver til et salg i denne omgang, vil en video voicemail efterlade kunden med fornemmelsen af at de kender dig, og det kan have indflydelse på om de henvender sig til din virksomhed, hvis de alligevel for brug for de produkter du sælger. Det kan også påvirke, om de henviser andre til din virksomhed, fordi video voicemailen har imponeret dem.